FA09 er en 100% non-profit almen administrationsorganisation - læs mere om hvad vi kan tilbyde dig herunder ...

Åbent Hus på nye almene og seniorboliger i Egedal By

Tirsdag d. 22. juni 2021 kl. 17-19 fremviser vi forskellige boligtyper i PAB's nye afdeling, De Grønne Porte, som er under opførelse i Egedal By.

I starten af 2022 kan de første familier flytte ind i De Grønne Porte i den nye bydel Stationsområdet i Egedal By. Her opføres 80 moderne lejeboliger og et seniorbofællesskab med 21 boliger. Boligerne er i varierende størrelser og indretning, så der er noget for enhver smag på tværs af generationer.

Herunder kan du hente information ned om henholdsvis de almene lejeboliger og seniorboligerne. 

Flyer - Almene boliger - De Grønne Porte.PNG   

Hent flyer om de almene boliger

Flyer - Seniorbofællesskab - De Grønne Porte.PNG

Hent flyer om seniorbofællesskab

I gården anlægges et stort, frodigt naturområde, som indbyder til leg. Og der er naturligvis også plads til de voksne. Skønne siddepladser, smuk, skovlignende beplantning og indbydende områder, hvor man kan fordybe sig med en god bog, eller hvad man nu har lyst til.

Læs artikel om De Grønne Porte her.

 

ÅBENT HUS

Kom og se, om De Grønne Porte skal være dit nye hjem til Åbent Hus d. 22. juni kl. 17-19.

Mød os på Dronning Dagmars Vej 222, 3650 Ølstykke - lige over for over for Føtex, Dronning Dagmars Vej 201. Gratis parkering i det nye P-hus ved at følge vejen rundt om De Grønne Porte.

Tilmelding til Åbent hus kan ske på mail til fa09@fa09.dk.

Pga. corona vil der være begrænsning på antallet af gæster i boligerne samtidigt. Bær gerne mundbind.

 

 

Interesseret i en bolig?

Kom på venteliste til de almene boliger ved at opnotere dig til boliger i Egedal Kommune på: www.fa09.dk/soeg-bolig.

Til seniorboligerne kan man komme på interesseliste ved at skrive en mail til fa09@fa09.dk.