FA09 er en 100% non-profit almen administrationsorganisation - læs mere om hvad vi kan tilbyde dig herunder ...

De bedste spareråd til vinteren

Øresundskollegiets tagterrasse er en af årets finalister til Dansk Landskabspris. Den tomme, grå plads er i dag forvandlet til et grønt og indbydende værested, hvor de sociale fællesskaber kan vokse. Tagterrassen slanger sig ned mellem kollegiets bygninger med åbne rum til større forsamlinger og små kroge til fordybelse. Deraf også navnet "The Social Spine".

Tagterrassen bliver i dag brugt flittigt, hvor beboerne samles i mindre grupper. Og større arrangementer, som tidligere blev holdt i kollegiets fælleslokale, afholdes nu udenfor i de flotte nye omgivelser.

Dansk Landskabspris uddeles af Park- og NaturforvalterneDanske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. Formålet med prisen er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig karakter, som tjener som inspiration for udvikling af branchen. Det er 11. gang, at Dansk Landskabspris uddeles og der har været rekordmange indstillinger til årets pris, der er på 50.000 kroner.

Vinderen af Dansk Landskabspris kåres ved et prisuddelingsarrangement, der løber af stablen torsdag d. 23. november i Vartov, København. Vi krydser fingre for, at det er PAB og Øresundskollegiet, der tager den flotte pris med hjem.

Læs mere her: https://www.landskabsarkitekter.dk/Aktuelt/fire-finalister-dyster-om-dansk-landskabspris-2023/

Fotos: SLA / Laura Stamer