Hos FA09 administrerer vi boliger

Almene boliger, selvejende institutioner og kommunale botilbud. Vi er 100 % non-profit.

En bæredygtig fremtid

Sammen med vores medlemmer sætter vi i disse år fokus på at sikre det gode, almene hjem - både for nuværende beboere og for fremtidige generationer. Vi vil hjælpe vores boligorganisationer med at få omsat FN's verdensmål til hverdagsmål.

Læs mere om vores mål

FA09's medlemsorganisationer

Hvem er FA09?

FA09 er en 100% non-profit organisation. Det vil sige, at administrationshonoraret fra medlemsorganisationerne skal balancere med de udgifter, der er i administrationen.

Hvis der er overskud i FA09's regnskab, bliver dette betalt tilbage til medlemmerne krone for krone.

FA09 er en fælles administrationsorganisation for 9 boligorganisationer, en række kontraktkunder, herunder kommunale almene ældre- og plejeboliger samt selvejende kollegier. Vi er i alt ca. 200 ansatte i FA09 og boligorganisationerne. Sammen administrerer og drifter vi ca. 12.000 boliger, som primært er beliggende i hovedstadsområdet.


Hver dag arbejder vi efter og bliver løbende målt på 3 parametre:

1. Høj beboertilfredshed
2. Fair administrationshonorar
3. Høj medarbejdertilfredshed

Meld dig ind og søg bolig

Opret bruger Følg nedenstående link til FA09's boligbase.
Find boligafdeling Under Find Bolig kan du søge blandt vores mange boligafdelinger.
Hop på ventelisten Læg de ønskede boligtyper i kurven og betal evt. ventelistegebyr.
Få tilbud om bolig Har du længst anciennitet blandt de ansøgere, som svarer "ja tak", er boligen din.
Flyt ind i din nye bolig Underskriv lejekontrakten og hent nøglerne til dit nye hjem.

Sådan arbejder vi med bæredygtighed

I de kommende år arbejder vi med to sideløbende spor inden for bæredygtig udvikling: bæredygtig udvikling i vores egen organisation og en bæredygtig udvikling i boligorganisationerne.

Vi ønsker en bæredygtig udvikling i FA09, fordi vi vil være en arbejdsplads karakteriseret ved høj medarbejdertrivsel, balance i arbejdslivet, meningsfulde opgaver og personlig udvikling.

Samtidig skal udviklingen i boligafdelingerne også være bæredygtig, både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Social udvikling med fokus på fællesskabet og beboerdemokratiet, økonomisk for at holde huslejen på et rimeligt niveau og alt renovering og byggeri bliver bæredygtigt og driften af ejendomsmassen med fokus på energibesparelser og grønne tiltag.

 

 

Vores strategiske arbejde de kommende år understøtter FN's verdensmål "Sundhed og trivsel", "Bæredygtig energi" og "Bæredygtige byer og lokalsamfund".

 

Nyheder

06-11-2024

Inspirerende GAA-dag: Fra klagesager til klimaforandringer

I weekenden samledes organisations- og afdelingsbestyrelsesmedlemmerne i GAA til en dag med masser af videndeling, erfaringsudveksling og inspiration.

01-11-2024

Vi nåede finalen! Nomineret til Årets Energispringer.

Vi er utrolig stolte over at have været nomineret til Årets Energispringer 2024 og deltage i prisuddelingen på Building Green DK i Forum. Selvom vi ikke tog prisen med hjem, er vi virkelig glade for den anerkendelse, det har været at være nomineret.

22-10-2024

FA09 er nomineret til Årets Energispringer 2024

Vi er meget stolte af, at dommerkomitéen har udvalgt FA09’s projekt, som handler om vores arbejde med at implementere boligafdelingernes nye energimærkers rentable effektiviseringsforslag i boligafdelingernes 30-årige PPV-planer.

Spørgsmål & svar

Nedenfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Hvordan skriver jeg mig på ventelisten?

Du kan skrive dig på ventelisten på: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Find-bolig

Du kan både skrive dig på venteliste som aktiv boligsøgende og som passiv boligsøgende.
For at blive opskrevet på venteliste til en almen bolig skal du jf. gældende lovgivning være fyldt 15 år. Forældre kan derfor skrive sine børn på venteliste fra den dag, barnet fylder 15 år.

Ventelistenumre er personlige, og kan derfor som udgangspunkt ikke overdrages til andre heller ikke familiemedlemmer. I tilfælde af dødsfald kan ventelistenummeret dog overdrages til ægtefællen.
 
Aktiv boligsøgende - FIND BOLIG:
Søg efter boliger på kortet eller ved at udfylde søgefelterne i venstre side. Alternativt kan du bruge "Udvidet søgning", hvor du kan vælge yderligere søgekriterier. Du kan vælge at få vist boligerne som enten kort- eller listevisning.

Klik på de blå markeringer på kortet for at se de forskellige boligtyper i afdelingen. På ’Se boliggruppen’ kan du læse mere information om afdelingen samt estimerede ventetider på de enkelte boligtyper.  De boliger, som du ønsker at blive skrevet op til, lægger du i indkøbskurven.

Du kan skrive dig op til lige så mange forskellige boliger, som du ønsker. Bemærk dog, at priserne varierer mellem de forskellige boligorganisationer. På fanen ”Køb ventelistenummer” kan du se de forskellige organisationer samt priser.

Passiv boligsøgende – KØB VENTELISTENUMMER:
Du kan også vælge ”Køb ventelistenummer”. Her kan du købe ventelistenummer til den fælles opskrivning eller de enkeltstående boligorganisationer.

Passive ventelistenumre bruges, hvis du fx ønsker at skrive dig selv eller dine børn op i en boligorganisation. Det kan være en god investering, da der er mange års venteliste til mange af vores boliger.
OBS:
Jf. gældende lovgivning skal barnet være fyldt 15 år før, det er muligt at blive skrevet på venteliste.

Hvad koster det at blive skrevet på venteliste?

FA09 har etableret en fælles opskrivning, der giver adgang til at søge ca. 5.500 boliger på samme ventelistenummer.

Følgende boligorganisationer har lavet aftale om en fælles opskrivning:

  •           Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB)
  •           Brøndbyernes Andelsboligforening (BAB)
  •           Boligselskabet HJEM
  •           HvidovreBo
  •           FSB Gladsaxe

Prisen for et ventelistenummer til den fælles opskrivning er kr. 325,00 pr. år. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Følgende boligorganisationer har deres egen separate opskrivning:

  •           Lægeforeningens Boliger
  •           Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA)
  •           Boligselskabet Taarbækhøj
  •           Nygårdsparken

Prisen for et ventelistenummer til de separate boligorganisationer er kr. 175,00 pr. år pr. boligorganisation. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

 
Du kan skrive dig op til alle de boligorganisationer inkl. den fælles opskrivning, som du ønsker.

Du kan betale dit ventelistegebyr med Dankort, VISA Dankort, Mastercard eller MobilePay.

Kan jeg skrive mig op i flere boligorganisationer?

Du kan skrive dig op til alle de boligorganisationer inkl. den fælles opskrivning, som du ønsker.

 
FA09 har en fælles opskrivning for følgende boligorganisationer:

  • Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB)
  • Brøndbyernes Andelsboligforening (BAB)
  • Boligselskabet HJEM
  • HvidovreBo
  • FSB Gladsaxe

Prisen for et ventelistenummer til den fælles opskrivning er kr. 325,00 pr. år. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Følgende boligorganisationer har deres egen separate opskrivning:

  • Lægeforeningens Boliger
  • Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA)
  • Boligselskabet Taarbækhøj
  • Nygårdsparken

Pris kr. 175,00 pr. boligorganisation. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Hvordan kan jeg se, hvilket nummer jeg er på ventelisten?

Log dig på ventelistesystemet her: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa 
På fanen "Min side” under ”Boligønsker” kan du ud for hver boliggruppe se din ventelisteplacering på den pågældende bolig.


Du skal være registreret som aktiv boligsøgende for at kunne se din placering på ventelisten.
Ud for ventelistenummeret til de pågældende boliger kan du vælge, om du vil være aktiv boligsøgende eller sætte dit ventelistenummer på bero.

Hvad er en ekstern og intern venteliste?

Ekstern venteliste:

Når du skriver dig på venteliste til en boligorganisation, hvor du ikke i forvejen er bosat i egen bolig (dvs. hvor dit navn er på lejekontrakten), bliver du skrevet op på den eksterne venteliste.

Intern venteliste:

Når bliver lejer hos os, har du mulighed for at blive skrevet op på den interne venteliste til de andre boliger i samme boligorganisation. 

Hvis du tildeles en ny bolig via den interne venteliste, er det et krav, at du opsiger din nuværende bolig. Det er således ikke muligt at leje to boliger i samme boligorganisation samtidig. 
Du skal dog være opmærksom på den enkelte boligorganisationens karensperiode (krav om boperiode i nuværende bolig), før du kan blive aktiv på den interne venteliste.

En opskrivning på den interne ventelisteliste følger boligen. Det er udelukkende den, der står på lejekontrakten, som kan gøre brug af fortrinsretten fra den interne venteliste. 
Børn af husstanden m.fl. kan dermed kun blive opskrevet på ekstern venteliste.

Kan jeg sætte mit ventelistenummer i bero?

Du kan stille dit ventelistenummer i bero, hvis du i en periode ikke ønsker at modtage tilbud om ledige boliger.

Log dig på ventelistesystemet her: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa

På "Min side" vælger du "Boligønsker”. Ud for hvert ventelistenummer kan du vælge "Sæt i bero" eller "Sæt aktiv".

Du optjener stadig anciennitet på dit ventelistenummer, hvis du har sat det i bero.

Kan jeg skrive mine børn/andre op til en bolig?

Du kan godt skrive dine børn/andre op på venteliste. Vær opmærksom på vedkommende, der skal skrives op, skal være minimum 15 år. 

Køb ventelistenummer på https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Kob-ventelistenummer 

Må jeg leje min lejlighed eller et værelse ud?

A) Hvis du selv bor i boligen: Du har mulighed for del-fremleje af op til halvdelen af din bolig. Hvis du ønsker at del-fremleje dele af din bolig, skal du udfylde og indsende skemaet "Fremleje enkeltværelse", som findes på FA09's hjemmeside under Blanketter

Vedkommende som lejer sig ind hos dig, kan aldrig overtage din bolig. Hvis du flytter, skal vedkommende derfor også flytte.

B) Hvis du ikke selv skal bo i boligen: Hvis du kan dokumentere midlertidigt fravær fra din bolig (fx arbejde eller studie i udlandet), kan du fremleje din bolig i op til max to år.
Hvis du ønsker at fremleje din bolig, skal udfylde og indsende skemaet "Fremleje", som findes på FA09's hjemmeside under Blanketter. Du skal også fremvise godkendt dokumentation for årsagen til det midlertidige fravær. 

C) Du må ikke udleje din lejlighed via Airbnb eller andre udlejningstjenester. 

Vigtigt: Såfremt der fremlejes/del-fremlejes uden godkendelse eller udlejes ulovligt via andre udlejningstjenester, kan dette have alvorlige konsekvenser for lejeforholdet og dig som lejer.

Hvem skal jeg kontakte, hvis noget går i stykker i min lejlighed?

Hvis dit toilet, køleskab eller andet går i stykker, kan du med fordel melde skaden via din beboerapp FA09 Mit Hjem, hvis din boligorganisation er tilmeldt den. Er din boligorganisation ikke tilmeldt beboerappen, skal du kontakte dit ejendomskontor på mail, telefon eller ved fysisk fremmøde.

Må jeg selv lave om eller male i min lejlighed?

Ja, du må gerne male og delvis ændre din bolig, så den passer bedre til dine behov, men du skal sørge for at have en skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor. Du betaler selv for ændringerne. Arbejdet skal være udført håndværksmæssigt korrekt og skal godkendes af ejendomskontoret. Vær opmærksom på, at der i vedligeholdelsesreglementet kan være særlige krav om malingtype osv.

Vigtigt: Det er vigtigt, at du har fået skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor, inden du går i gang, eller begynder at tale med håndværkere. Dit ejendomskontor vil også kunne afklare, om ændringerne vil kunne godtgøres, når du fraflytter.    

Find vej til FA09

Der er gode forbindelser til FA09, som ligger lige ved siden af Glostrup Station. 

Vi har åbent for personlig og telefonisk betjening alle hverdage mellem kl. 10 og 14. Vores telefonnummer er 43 42 02 22.

Du kan også fange os på mail på fa09@fa09.dk