Job i FA09 og boligorganisationerne
Sammen skaber vi gode hjem
FA09 er administrationsorganisation for en række boligorganisationer og kollegier. Vi arbejder med drift, økonomi og byggeri – men i sidste ende handler vores arbejde om mennesker og om at få hverdagen til at fungere for tusindvis af beboere.
Vi understøtter medlemmernes bestyrelser og daglige ledelse og er med til at udvikle og drive boliger, der skal fungere både i dag og i fremtiden.
I alt er vi ca. 200 medarbejdere i administrationen og boligorganisationerne. Vi arbejder hver dag for at skabe gode hjem for vores beboere. I alt servicerer vi ca.13.000 lejemål – primært beliggende i Storkøbenhavn.
Som medarbejder kan du være ansat i FA09 eller hos et af vores medlemmer. Uanset ansættelsessted arbejder vi tæt sammen på tværs og deler viden, ansvar og løsninger i hverdagen.
Vi arbejder non-profit og har ét fælles formål: at skabe gode og trygge hjem for beboerne – nu og i fremtiden.
Persondata:
Et fællesskab at træde ind i
Hos os træder du ind i et fællesskab, hvor der er plads til at være dig, og hvor relationer betyder noget. Her møder du kollegaer, der hver dag går på arbejde med et fælles ansvar – for beboerne, for hinanden og for den opgave, vi løser. Det giver mening, og det kan mærkes i hverdagen, at vi gør os umage.
Samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og du oplever et tæt kollegaskab og et aktivt socialt arbejdsliv. På tværs af organisationen er der traditioner og arrangementer, der styrker fællesskabet og giver mulighed for at mødes i andre sammenhænge end den faglige.
Du bliver en del af en inkluderende kultur, hvor anerkendelse, respekt og nysgerrighed præger samarbejdet. Vi har fokus på din trivsel – og på et arbejdsliv i balance, hvor der er plads til, at livet og behovene kan ændre sig.
Plads til din faglige udvikling
Du bliver en del af en arbejdsplads med stor faglig mangfoldighed og forskellige kompetencer, baggrunde og specialer. Her mødes perspektiver, og der er plads til både tempo, fordybelse og videndeling – med rum til at stille spørgsmål, afprøve nye veje og udvikle dine faglige og personlige kompetencer undervejs.
Hos os handler faglighed om at gøre arbejdet ordentligt, tage ansvar og være nysgerrig på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre – sammen.
Vi prioriterer løbende din kompetenceudvikling. Det kan være gennem kurser, temadage eller anden faglig opkvalificering. Vi har blik for dine interesser og styrker og skaber rammer, hvor du bliver fagligt udfordret og får mulighed for at specialisere dig inden for det, der motiverer dig.
Hvad siger dine kommende kollegaer?

Jeg sagde ja til jobbet som driftschef hos FA09, fordi det var kombinationen af ansvar, udviklingsmuligheder og det stærke fællesskab, der tiltalte mig. Jeg kunne mærke, at det er en organisation med værdier, der matcher mine egne, og hvor jeg både kan gøre en forskel i hverdagen og arbejde strategisk med drift og vedligehold.
Det er et job, hvor jeg virkelig kan mærke formålet – det handler om at få hverdagen til at fungere for mange mennesker.
Niklas Djurhuus Zangenberg
Driftschef i FA09’s kollegiefællesskab

Det betyder meget for mig, at jeg hos FA09 kan arbejde selvstændigt med frihed under ansvar og samtidig føle, at vi bakker hinanden op.
Og fordi man bruger så meget tid på sit arbejde, er det også vigtigt, at det fungerer socialt. Jeg synes, det er fantastisk, at vi kan grine sammen, fejre fødselsdage og mødes til arrangementer i Personaleforeningen. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden – både arbejdsmæssigt og personligt.
Jette Priskorn
Fagleder og administrator i FA09’s Udlejningsafdeling

Det er vigtigt for mig, at der er plads til at udvikle sig i FA09 – både fagligt og personligt. Vi er en organisation, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Hvis vi får en god idé, prøver vi os frem og bygger måske løsningen selv, så den passer præcis til vores behov. Det er enormt motiverende at se vores idéer blive til virkelighed og gøre en forskel for vores beboere og bestyrelser.
Louise Thorhauge Blicher
Kommunikationsansvarlig i FA09
Vi måler på arbejdsglæden
– og handler på resultaterne
Vi arbejder ikke kun med boliger – vi arbejder også med mennesker. Derfor er din trivsel og arbejdsglæde vigtig for os. Vi arbejder for at skabe en hverdag, hvor det er rart og meningsfuldt – og hvor der også er plads til grin undervejs.
Hvert andet år gennemfører vi en medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt alle medarbejdere i administrationen og boligorganisationerne. Den seneste måling viste en samlet arbejdsglæde på 82,5 ud af 100. Det er et resultat, vi er stolte af – og som samtidig motiverer os til fortsat at udvikle vores arbejdsplads.
For os er trivsel ikke bare noget, vi måler – det er noget, vi handler på. Resultaterne bruges aktivt til dialog, opfølgning og konkrete handleplaner i de enkelte afdelinger, så indsigterne omsættes til forbedringer i hverdagen.
Sådan arbejder vi
Medarbejderne og ledelsen har i fællesskab udarbejdet et værdisæt, der med udgangspunkt i FA09s grundværdier – tryghed, fællesskab og selvstændighed – karakteriserer den adfærd og kultur, der kendetegner arbejdspladsen.
Værdierne fungerer som et fælles fundament for samarbejde, beslutninger og daglig praksis og understøtter en professionel, ansvarlig og respektfuld tilgang til både kolleger, medlemmer og samarbejdspartnere.
Professionel
|
Service
|
Tilpasning
|
Fællesskab
|

"I FA09 har vi et stærkt fællesskab og en kultur, hvor alle byder ind. Mange af de bedste idéer spirer jo der, hvor kerneopgaverne bliver løst, så derfor er det vigtigt, at vi som ledere er gode til at lytte."
Kasper Nørballe
Administrerende direktør i FA09
Find vej til FA09
Der er gode forbindelser til FA09, som ligger lige ved siden af Glostrup Station.
Vi har åbent for personlig og telefonisk betjening alle hverdage mellem kl. 10 og 14. Vores telefonnummer er 43 42 02 22.
Du kan også fange os på mail på fa09@fa09.dk.
