Spørgsmål & svar

Søg og du skal finde. Vi har nedenfor samlet de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke svar her, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Find vej ved at vælge kategori nedenfor.

...eller se hele listen af spørgsmål her.

Boligsøgning

Hvordan skriver jeg mig på ventelisten?

Du kan skrive dig på ventelisten på: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Find-bolig

Du kan både skrive dig på venteliste som aktiv boligsøgende og som passiv boligsøgende.
For at blive opskrevet på venteliste til en almen bolig skal du jf. gældende lovgivning være fyldt 15 år. Forældre kan derfor skrive sine børn på venteliste fra den dag, barnet fylder 15 år.

Ventelistenumre er personlige, og kan derfor som udgangspunkt ikke overdrages til andre heller ikke familiemedlemmer. I tilfælde af dødsfald kan ventelistenummeret dog overdrages til ægtefællen.
 
Aktiv boligsøgende - FIND BOLIG:
Søg efter boliger på kortet eller ved at udfylde søgefelterne i venstre side. Alternativt kan du bruge "Udvidet søgning", hvor du kan vælge yderligere søgekriterier. Du kan vælge at få vist boligerne som enten kort- eller listevisning.

Klik på de blå markeringer på kortet for at se de forskellige boligtyper i afdelingen. På ’Se boliggruppen’ kan du læse mere information om afdelingen samt estimerede ventetider på de enkelte boligtyper.  De boliger, som du ønsker at blive skrevet op til, lægger du i indkøbskurven.

Du kan skrive dig op til lige så mange forskellige boliger, som du ønsker. Bemærk dog, at priserne varierer mellem de forskellige boligorganisationer. På fanen ”Køb ventelistenummer” kan du se de forskellige organisationer samt priser.

Passiv boligsøgende – KØB VENTELISTENUMMER:
Du kan også vælge ”Køb ventelistenummer”. Her kan du købe ventelistenummer til den fælles opskrivning eller de enkeltstående boligorganisationer.

Passive ventelistenumre bruges, hvis du fx ønsker at skrive dig selv eller dine børn op i en boligorganisation. Det kan være en god investering, da der er mange års venteliste til mange af vores boliger.
OBS:
Jf. gældende lovgivning skal barnet være fyldt 15 år før, det er muligt at blive skrevet på venteliste.

Hvad koster det at blive skrevet på venteliste?

FA09 har etableret en fælles opskrivning, der giver adgang til at søge ca. 5.500 boliger på samme ventelistenummer.

Følgende boligorganisationer har lavet aftale om en fælles opskrivning:

  •           Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB)
  •           Brøndbyernes Andelsboligforening (BAB)
  •           Boligselskabet HJEM
  •           HvidovreBo
  •           FSB Gladsaxe

Prisen for et ventelistenummer til den fælles opskrivning er kr. 325,00 pr. år. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Følgende boligorganisationer har deres egen separate opskrivning:

  •           Lægeforeningens Boliger
  •           Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA)
  •           Boligselskabet Taarbækhøj
  •           Nygårdsparken

Prisen for et ventelistenummer til de separate boligorganisationer er kr. 175,00 pr. år pr. boligorganisation. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

 
Du kan skrive dig op til alle de boligorganisationer inkl. den fælles opskrivning, som du ønsker.

Du kan betale dit ventelistegebyr med Dankort, VISA Dankort, Mastercard eller MobilePay.

Kan jeg skrive mig op i flere boligorganisationer?

Du kan skrive dig op til alle de boligorganisationer inkl. den fælles opskrivning, som du ønsker.

 
FA09 har en fælles opskrivning for følgende boligorganisationer:

  • Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB)
  • Brøndbyernes Andelsboligforening (BAB)
  • Boligselskabet HJEM
  • HvidovreBo
  • FSB Gladsaxe

Prisen for et ventelistenummer til den fælles opskrivning er kr. 325,00 pr. år. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Følgende boligorganisationer har deres egen separate opskrivning:

  • Lægeforeningens Boliger
  • Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA)
  • Boligselskabet Taarbækhøj
  • Nygårdsparken

Pris kr. 175,00 pr. boligorganisation. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Hvad er en ekstern og intern venteliste?

Ekstern venteliste:

Når du skriver dig på venteliste til en boligorganisation, hvor du ikke i forvejen er bosat i egen bolig (dvs. hvor dit navn er på lejekontrakten), bliver du skrevet op på den eksterne venteliste.

Intern venteliste:

Når bliver lejer hos os, har du mulighed for at blive skrevet op på den interne venteliste til de andre boliger i samme boligorganisation. 

Hvis du tildeles en ny bolig via den interne venteliste, er det et krav, at du opsiger din nuværende bolig. Det er således ikke muligt at leje to boliger i samme boligorganisation samtidig. 
Du skal dog være opmærksom på den enkelte boligorganisationens karensperiode (krav om boperiode i nuværende bolig), før du kan blive aktiv på den interne venteliste.

En opskrivning på den interne ventelisteliste følger boligen. Det er udelukkende den, der står på lejekontrakten, som kan gøre brug af fortrinsretten fra den interne venteliste. 
Børn af husstanden m.fl. kan dermed kun blive opskrevet på ekstern venteliste.

Kan jeg skrive mine børn/andre op til en bolig?

Du kan godt skrive dine børn/andre op på venteliste. Vær opmærksom på vedkommende, der skal skrives op, skal være minimum 15 år. 

Køb ventelistenummer på https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Kob-ventelistenummer 

Hvordan betaler jeg for at stå på ventelisten?

Ved opskrivning kan du betale dit ventelistegebyr med Dankort, VISA Dankort, Mastercard eller MobilePay.

Derefter kan du tilmelde dit årlige ventelistegebyr til BetalingsService. Er du ikke tilmeldt BetalingsService, vil du hvert år modtage et indbetalingskort.

HUSK derfor altid at holde dine kontaktoplysninger opdateret med adresse og e-mailadresse, da det er ansøgers ansvar, at FA09 har de korrekte oplysninger.

Kan jeg få bolig før, hvis jeg er handicappet?

Nej, der er ikke fortrin på ventelisten ved handicap. Heller ikke ved forevisning af lægeerklæring eller andre dokumenter.

Gå til spørgsmål og svar om fleksbible kriterier.

Kan jeg få en bolig før, hvis jeg skal skilles?

Der er ingen af boligorganisationerne, der har en akut-liste. Der er kun den almindelige venteliste.

Dog er der nogle af boligorganisationerne, som jf. udlejningsbekendtgørelsen giver fortrin til skilsmisseramte familier med børn under 18 år. Der er også nogle boligorganisationer, som i deres fleksible udlejningsaftale har et skilsmissefortrin.

Du kan se på AnsøgerWeb, om det gælder din boligorganisation, eller kontakte FA09.

Gå til spørgsmål og svar om fleksbible kriterier.

Hvad er fleksible kriterier?

Fleksible kriterier er en række kriterier, der kan give visse grupper af boligsøgende fortrinsret til en bolig. Det er kommunerne, der kan indgå en speciel udlejningsaftale med en eller flere boligorganisationer, og denne udlejningsaftale vil så være anderledes end den almene lovgivning.

Bemærk at du skal kunne dokumentere, at du som boligsøgende kan benytte dig af et/flere fleksible kriterier.

Aftalerne om fleksibel udlejning varierer, og derfor kan kriterierne variere fra kommune til kommune.

Gå til spørgsmål og svar om fleksbible kriterier.

Hvor lang er ventetiden til en bolig?

Der er lang ventetid til de fleste af vores boliger. Du kan se de estimerede ventetider for hver boligafdeling på https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Find-bolig under ”Se boliggruppen”.

Kan jeg få en større eller mindre bolig?

Du kan skrive dig på intern venteliste til en anden bolig i din organisation.

Intern venteliste: Når bliver lejer hos os, har du mulighed for at blive skrevet op på den interne venteliste til de andre boliger i samme boligorganisation.

Hvis du tildeles en ny bolig via den interne venteliste, er det et krav, at du opsiger din nuværende bolig. Det er således ikke muligt at leje to boliger i samme boligorganisation samtidig. Du skal dog være opmærksom på den enkelte boligorganisationens karensperiode (krav om boperiode i nuværende bolig), før du kan blive aktiv på den interne venteliste.

En opskrivning på den interne ventelisteliste følger boligen. Det er udelukkende den, der står på lejekontrakten, som kan gøre brug af fortrinsretten fra den interne venteliste. Børn af husstanden m.fl. kan dermed kun blive opskrevet på ekstern venteliste.

Må jeg bytte min bolig?

Ja, du kan søge om at bytte din bolig med en anden udlejet bolig. Du skal forud for et bolig-bytte søge FA09 om godkendelse til bytning og udfylde et bytteskema. Bytningen vil skulle godkendes af både FA09 og din byttepartners administrator.

Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00 for godkendelse og bytteskema. Der er mulighed for at søge om en større eller mindre bolig i din boligorganisation. Det kan du gøre gennem den interne venteliste.

Se mere under punktet: Kan jeg få en større eller mindre bolig?

Vigtigt: Det er ikke tilladt at bytte eller leje din bolig ud via Airbnb eller andre udlejningstjenester. Såfremt der fremlejes/del-fremlejes uden godkendelse eller udlejes ulovligt via andre udlejningstjenester, kan dette have alvorlige konsekvenser for lejeforholdet og dig som lejer.

Ventelister

Hvordan kan jeg se, hvilket nummer jeg er på ventelisten?

Log dig på ventelistesystemet her: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa 
På fanen "Min side” under ”Boligønsker” kan du ud for hver boliggruppe se din ventelisteplacering på den pågældende bolig.


Du skal være registreret som aktiv boligsøgende for at kunne se din placering på ventelisten.
Ud for ventelistenummeret til de pågældende boliger kan du vælge, om du vil være aktiv boligsøgende eller sætte dit ventelistenummer på bero.

Kan jeg sætte mit ventelistenummer i bero?

Du kan stille dit ventelistenummer i bero, hvis du i en periode ikke ønsker at modtage tilbud om ledige boliger.

Log dig på ventelistesystemet her: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa

På "Min side" vælger du "Boligønsker”. Ud for hvert ventelistenummer kan du vælge "Sæt i bero" eller "Sæt aktiv".

Du optjener stadig anciennitet på dit ventelistenummer, hvis du har sat det i bero.

Hvorfor er jeg slettet fra ventelisten?

Der kan være flere årsager til at du er slettet fra ventelisten. F.eks:

  • At du har brugt dit ventelistenummer til allerede at få tildelt en bolig
  • At du ikke har betalt det årlige ventelistegebyr og fortsat ikke har betalt efter påmindelsen

Du er altid velkommen til at kontakte FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00 for mere information

Hvorfor er jeg sat i bero på ventelisten?

Der kan være flere årsager til at du er sat i bero på ventelisten. F.eks:

  • Hvis du har to ubesvarede tilbud – uanset hvor gamle disse ubesvarede tilbud er.
  • Hvis du selv har sat dig i bero.

Hvis dit ventelistenummer er sat i bero, fordi du ikke har svaret på to eller flere tilbud, skal du genaktivere ventelistenummeret. Det kan du gøre på ”Min side” på AnsøgerWeb, hvor du kan se de eventuelt ubesvarede tilbud.

Det er en god idé at kontakte FA09 og få registreret de ubesvarede tilbud, så du ikke stilles i bero igen. Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00.

Hvorfor skifter mit nummer på ventelisten?

Et ventelistenummer til en almen bolig er en variabel venteliste. Det betyder, at din placering på ventelisten er et øjebliksbillede, idet placeringen er afhængig af, hvor mange ansøgere, der er til netop samme boligtype som dig.

Ansøgere kan hele tiden tilføje og slette boligtyper og gøre sig aktiv/sætte sig i bero til forskellige boliger, hvilket kan ændre din placering på ventelisten. 

Jeg vil gerne slettes fra ventelisten. Hvordan gør jeg?

Hvis du kun ønsker at slette en bestemt boligtype, kan du gøre dette på din profil på AnsøgerWeb, eller sende en mail på fa09@fa09.dk.

Vil du have slettet dit ventelistenummer til samtlige lejemål, du er skrevet op til, skal du sende en mail på fa09@fa09.dk med dit navn og ventelistenummer, hvorefter nummeret vil blive nedlagt. Betaler du ikke det årlige venteliste-gebyr, vil dit ventelistenummer automatisk udgå.

Kan jeg overdrage mit ventelistenummer til andre?

Nej. Dit ventelistenummer er personligt. Det kan derfor ikke overdrages til andre. I tilfælde af dødsfald kan ventelistenummeret overdrages til ægtefælle/samlever ved fremvisning af påkrævet dokumentation.

Hvorfor får nogen en bolig hurtigere end andre?

Boligerne tildeles altid efter anciennitet, og på baggrund af den udlejningsaftale, der er indgået med den enkelte kommune. Der kan derfor være en fleksibel udlejningsaftale som gør, at nogle ansøgere får fortrin til nogle boligtyper. Fx kan der være boliger, som først tilbydes til ansøgere på intern venteliste, børnefortrin til nogle boliger m.m.

Hvorfor får jeg ikke nogen boligtilbud?

Der kan være flere årsager til, at du ikke modtager boligtilbud. F.eks.

  • At du/dit ventelistenummer er sat i bero (dette kan du tjekke på Ansøgerweb)
  • At der ikke er nogle ledige boliger af den boligtype, som du søger

Du er altid velkommen til at kontakte FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00 for mere information

Boligtilbud

Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer på et boligtilbud?

Hvis du to gange ikke svarer på de boligtilbud, du modtager, vil dit ventelistenummer blive sat i bero. Det gælder uanset hvornår og hvor mange tilbud, du har modtaget.

Hvis dit ventelistenummer er sat i bero, fordi du ikke har svaret på to eller flere tilbud, skal du genaktivere ventelistenummeret. Det kan du gøre på ”Min side” på https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa, hvor du kan se de eventuelt ubesvarede tilbud.

Det er en god idé at kontakte FA09 og få registreret de ubesvarede tilbud, så du ikke stilles i bero igen. Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00.

Hvornår får jeg at vide, om jeg har fået den bolig, jeg sagde ja tak til?

Når der har været svarfrist på en tilbudt bolig, vil den ansøger (med bedst anciennitet), som har fået boligen tildelt få meddelelse en mail eller sms om, at der er ny post på AnsøgerWeb. 

De øvrige ansøgere vil ligeledes få besked om, at lejemålet er udlejet til anden side. Dette sker som oftest dagen efter svarfristen.

Hvordan svarer jeg JA eller NEJ på tilbud om bolig?

Via AnsøgerWeb kan du svare online på en tilbudt bolig. På siden ”Tilbud” kan du se dine aktive tilbud og svare via knappen ”Se og svar på tilbud”. Er boligtilbuddet udløbet, skal du kontakte FA09 for besvarelse efter boligtilbuddets udløb.

Det er vigtigt, at du svarer enten JA eller NEJ til samtlige tilbud, du får også, hvis du ikke ønsker en bolig, du får tilbudt. Hvis du ikke svarer på to eller flere tilbud, vil dit ventelistenummer blive sat i bero.

Jeg har sagt ja til en bolig men har fortrudt. Hvad gør jeg?

Hvis du har fortrudt, at du har sagt ja til en bolig, som du alligevel ikke ønsker, skal du hurtigst muligt skrive FA09 en mail på venteliste@fa09.dk.

Beholder jeg min plads på ventelisten, hvis jeg siger nej til en bolig?

Du må sige nej til et lejetilbud, så mange gange du vil. Du skal dog svare ja eller nej på hvert lejetilbud, du modtager. Hvis du to gange ikke svarer på de lejetilbud, du modtager, vil dit ventelistenummer blive sat i bero. Det gælder uanset hvornår og hvor mange tilbud du har modtaget.

Hvis dit ventelistenummer er sat i bero, fordi du ikke har svaret på to eller flere tilbud, skal du genaktivere ventelistenummeret. Det kan du gøre på ”Min side” på AnsøgerWeb, hvor du kan se de eventuelt ubesvarede tilbud.

Det er en god idé at kontakte FA09 og få registreret de ubesvarede tilbud, så du ikke stilles i bero igen. Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00.

Indflytning

Hvornår får jeg mine nøgler?

Du får nøglerne udleveret den dag, du flytter ind/overtager lejligheden. Hvis indflytningsdagen er en lørdag, søndag eller helligdag, udleveres nøglen den førstkommende hverdag. Du vil blive indkaldt til indflytningssyn af dit ejendomskontor, og du kan også aftale nøgleudlevering med dem.

Hvordan er lejlighedens stand, når jeg flytter ind?

Det afhænger af, om den afdeling du flytter ind i, har A- eller B-ordning.

Hvis din bolig er sat i stand, når du flytter ind, har din bolig en A-ordning (med mindre den tidligere lejer har sat boligen i stand lige inden fraflytning).

Hvis boligen skal sættes i stand fx males, når du flytter ind, har boligen en B-ordning. Boliger med B-ordninger har en vedligeholdelseskonto. 

Du kan se, om de enkelte afdelinger har A- eller B-ordning, inden du skriver dig op til en bolig. Det gør du ved at klikke på ”Se Boliggruppen”, når du søger/vælger boliger.

Hvad er et indflytningssyn?

Sammen med en medarbejder fra ejendomskontoret gennemgår du lejlighedens stand, når du flytter ind og tjekker, at alt er, som det skal være. Hvis der ved indflytningssynet er mindre skader/fejl, som ikke bliver oprettet inden, du flytter ind, noteres disse i vores system således, at du ikke kommer til at betale for dem, når du fraflytter.

Hvornår får jeg min lejekontrakt?

Din lejekontrakt fremsendes, når du er tildelt lejemålet. I sager, hvor der er kommunegodkendelse, skal den respektive kommune godkende dig som ny lejer.  Sammen med din lejekontrakt fremsendes relevante papirer mm.

Husleje og betaling

Hvordan bliver jeg tilmeldt Betalingsservice?

Vi anbefaler, at du tilmelder din husleje Betalingsservice, så betalingerne foregår automatisk. Du kan tilmelde din husleje til Betalingsservice på din Beboerweb under ”Tilmeld til betalingsservice ”. Alternativt kan du tilmelde dig fremadrettet via din netbank, når du betaler indbetalingskortet/girokortet. På indbetalingskortet står de oplysninger, du skal bruge til at oprette huslejen på Betalingsservice.

Hvis betalingen bliver afvist: Hvis din huslejebetaling er afvist hos Betalingsservice, skal du kontakte din bank. FA09 kan ikke oplyse om, hvorfor en betalingsservicebetaling er afvist. I stedet skal din husleje betales manuelt. Du kan finde dine betalingsoplysninger samt beløbet på Beboerweb.


Kan jeg få boligsikring?

På borger.dk kan du beregne, om du kan få boligstøtte. Det er også her, du kan ansøge om boligstøtte.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 63.

 

Jeg mangler mit indbetalingskort/girokort. Hvad gør jeg?

På Beboerweb kan du på fanen ”Beboer” se din gældende husleje, og her kan du også se informationerne til betaling af din husleje.

Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00., hvis du ønsker et indbetalingskort tilsendt.

Hvor meget skylder jeg i husleje?

I appen FA09 Mit Hjem kan du få en overblik over din husleje under menupunktet Økonomi.

På Beboerweb kan du på fanen ”Beboer” se, hvad du skylder i husleje, og her kan du også se informationerne til, hvordan du betaling af din husleje.

Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail:
fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00, hvis du har spørgsmål eller skylder husleje.

Hvem må bo i boligen?

Hvem må bo i boligen?

Som juridisk lejer er du forpligtet til selv at bo i dit lejemål. Du må gerne bo sammen med din ægtefælle/samlever samt evt. barn/børn. Dog kan der ved overtagelse af et lejemål være begrænsninger ift. hvor mange beboere, der må bo i lejemålet. Dette vil fremgå af boligtilbud og lejekontrakt.

Må jeg leje min lejlighed eller et værelse ud?

A) Hvis du selv bor i boligen: Du har mulighed for del-fremleje af op til halvdelen af din bolig. Hvis du ønsker at del-fremleje dele af din bolig, skal du udfylde og indsende skemaet "Fremleje enkeltværelse", som findes på FA09's hjemmeside under Blanketter

Vedkommende som lejer sig ind hos dig, kan aldrig overtage din bolig. Hvis du flytter, skal vedkommende derfor også flytte.

B) Hvis du ikke selv skal bo i boligen: Hvis du kan dokumentere midlertidigt fravær fra din bolig (fx arbejde eller studie i udlandet), kan du fremleje din bolig i op til max to år.
Hvis du ønsker at fremleje din bolig, skal udfylde og indsende skemaet "Fremleje", som findes på FA09's hjemmeside under Blanketter. Du skal også fremvise godkendt dokumentation for årsagen til det midlertidige fravær. 

C) Du må ikke udleje din lejlighed via Airbnb eller andre udlejningstjenester. 

Vigtigt: Såfremt der fremlejes/del-fremlejes uden godkendelse eller udlejes ulovligt via andre udlejningstjenester, kan dette have alvorlige konsekvenser for lejeforholdet og dig som lejer.

Må min kæreste/ægtefælle flytte ind?

Ja, din kæreste/ægtefælle må gerne flytte ind. Det vil stadig være dig, der er juridisk lejer. Din kæreste vil ikke kunne tilføjes din lejekontrakt. Dog kan der være særlige krav for, hvor mange beboere, der må bo i lejligheden, hvilket vil fremgå af din lejekontrakt.

Du kan altid se din lejekontrakt på din Beboerweb eller beboerappen FA09 Mit Hjem under ”Mine dokumenter”.

Skal jeg give FA09 besked om, at jeg har fået barn?

Nej, du behøver ikke informere FA09 om, at du har fået et barn.

Skal jeg gøre noget, hvis mit barn flytter ind eller ud?

Udflytning: Hvis dit barn flytter ud, behøver du ikke informere FA09 om dette.

Indflytning: Hvis dit barn er over 18 år, når du ønsker at vedkommende skal flytte ind, skal du kontakte FA09. Det skyldes, at der i nogle lejemål er særlige krav for, hvor mange beboere, der må bo i lejligheden, hvilket også vil fremgå af din lejekontrakt.

Du kan altid se din lejekontrakt på din Beboerweb eller i appen FA09 Mit Hjem i ”Mine dokumenter”.

Problemer i boligen

Jeg har skadedyr i boligen – hvad gør jeg?

Kontakt dit ejendomskontor via beboerappen FA09 Mit Hjem eller evt. over telefonen. De vil kunne hjælpe dig videre.

Min radiator bliver ikke varm / er kun varm i toppen. Hvad gør jeg?

Som hovedregel skal en radiator være varm i toppen og kold i bunden. Er radiatoren varm i bunden, er det tegn på, at der forbruges mere varme, end der udnyttes. Jo koldere vandet er, når det løber ud, jo bedre har du udnyttet varmen.

Kan radiatoren ikke varme rummet op, selvom du skruer op på termostaten, så tag kontakt dit ejendomskontor via appen FA09 Mit Hjem eller via telefonen. Er det uden for ejendomskontorets åbningstid, vil du blive guidet videre til boligafdelingens vagtordning, der vil foretage en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at gøre noget nu, eller det kan vente til førstkommende hverdag, hvor du kan få fat i dit ejendomskontor. 

Jeg har et akut opstået problem i min bolig

Ved akutte problemer som brud på vandrør, stoppet kloak, strømsvigt m.v. skal du kontakte dit ejendomskontor med det samme via telefon eller personligt fremmøde. De vil kunne hjælpe dig videre. Er det uden for ejendomskontorets åbningstid, skal du kontakte boligafdelingens vagtordning. Se mere på din boligafdelings hjemmeside.

Hvem skal jeg kontakte, hvis noget går i stykker i min bolig?

Hvis dit toilet, køleskab eller andet går i stykker, kan du med fordel melde skaden via din beboerapp FA09 Mit Hjem, hvis din boligorganisation er tilmeldt den. Er din boligorganisation ikke tilmeldt beboerappen, skal du kontakte dit ejendomskontor på mail, telefon eller ved fysisk fremmøde.

Jeg vil gerne klage over en nabo - hvad gør jeg?

Hos FA09 vil vi gerne bidrage til, at alle har det godt i deres hjem. Men vi ved også, at der en gang imellem opstår konflikter. Som beboer har du mulighed for at klage over andre beboere, hvis de ikke overholder husordenen. Inden du klager over en anden beboer, vil vi opfordre til, at du forsøger at løse problemet gennem dialog.

Hvis du ønsker at klage over en beboer, skal du udfylde og indsende et klageskema, som du kan finde på FA09's hjemmeside under Blanketter

Hent vores pjece om Det gode naboskab her.

Ændringer i boligen

Har min bolig A eller B ordning? Og hvad betyder det?

Det fremgår af din lejekontrakt og vedligeholdelsesreglement for din afdeling om din bolig har A eller B ordning.
Du kan se vedligeholdelsesreglementet for din afdeling eller på Beboerweb ”Mine dokumenter” under ”Information om afdelingen” eller i din lejekontrakt i ”Mine dokumenter”

Boliger med B-ordninger har en vedligeholdelseskonto. 

Hvem skal jeg kontakte, hvis noget går i stykker i min bolig?

Hvis dit toilet, køleskab eller andet går i stykker, kan du med fordel melde skaden via din beboerapp FA09 Mit Hjem, hvis din boligorganisation er tilmeldt den. Er din boligorganisation ikke tilmeldt beboerappen, skal du kontakte dit ejendomskontor på mail, telefon eller ved fysisk fremmøde.

Har jeg en vedligeholdelseskonto?

Hvis du bor i en bolig med B-ordning, har du en vedligeholdelseskonto. Du kan se, om din afdeling har A- eller B-ordning på vedligeholdelsesreglementet for din afdeling eller på Beboerweb eller i appen FA09 mit Hjem under ”Mine dokumenter” under ”Information om afdelingen” eller i din lejekontrakt i ”Mine dokumenter”.

Må jeg selv lave om eller fx male i min bolig?

Ja, du må gerne male og delvis ændre din bolig, så den passer bedre til dine behov, men du skal sørge for at have en skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor. Du betaler selv for ændringerne. Arbejdet skal være udført håndværksmæssigt korrekt og skal godkendes af ejendomskontoret. Vær opmærksom på, at der i vedligeholdelsesreglementet kan være særlige krav om malingtype osv.

Vigtigt: Det er vigtigt, at du har fået skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor, inden du går i gang, eller begynder at tale med håndværkere. Dit ejendomskontor vil også kunne afklare, om ændringerne vil kunne godtgøres, når du fraflytter.    

Hvem skal betale, hvis jeg gerne vil have lavet om i min bolig?

Du skal som udgangspunkt selv betale, hvis du vil have lavet ændringer i din bolig.

Afdelinger med B-ordning har dog en indvendig vedligeholdelseskonto. Det betyder, at der hver måned afsættes en del af din husleje til lejemålets vedligeholdelseskonto, der bruges som opsparing til udførelse af vedligeholdelse i boligen.
Bemærk, at det ikke er alle ændringer, der kan dækkes af den indvendige vedligeholdelseskonto. Som udgangspunkt er det kun til fx maling, hvidtning, tapetsering samt let behandling af gulve.

Vigtigt:
Det er vigtigt, at du har fået skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne/vedligeholdelse fra dit ejendomskontor, inden du går i gang. Dit ejendomskontor vil også kunne afklare, om du har en indvendig vedligeholdelseskonto, og om den i så fald kan betale ændringen.

Må jeg sætte en skillevæg op?

Du må som udgangspunkt gerne opsætte, flytte eller fjerne skillevægge – men IKKE bærende vægge.

Vigtigt: Det er meget vigtigt, at du kontakter ejendomskontoret og får deres tilladelse til at udføre ændringerne, inden du går i gang eller begynder at tale med håndværkere.

Må jeg sætte en tørretumbler/vaske- eller opvaskemaskine/ emhætte op i min bolig?

Det afhænger af bygningens stand, og der kan være krav til, hvilke mærker og modeller, det skal være. Det er derfor meget vigtigt, at du kontakter ejendomskontoret og får deres godkendelse, før du går i gang.
Hvis du får en godkendelse fra ejendomskontoret, tilhører udstyret dig selv. Du skal altså selv betale for udstyret og korrekt installation. Du skal også betale for evt. reparation og vedligeholdelse af udstyret.

Du skal også være opmærksom på, at du har erstatningspligt, hvis der sker skader på din eller andre lejemål eller bygningen. Boligorganisationen kan forlange et depositum sikkerhedsstillelse for denne erstatning.

Hvad er individuel råderet?

Individuel råderet betyder, at du må lave visse ændringer i din bolig. Du skal selv betale, og arbejdet skal være udført håndværksmæssigt korrekt. Det betyder, at der skal bruges autoriserede håndværkere til installationsarbejdet – fx vvs og el.

Vigtigt:
Det er vigtigt, at du har fået skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor, inden du går i gang. Dit ejendomskontor vil også kunne afklare, om du har en indvendig vedligeholdelseskonto, og om den i så fald kan betale vedligeholdelsen.

Hvad er kollektiv råderet?

Kollektiv råderet betyder, at afdelingen optager et fælles lån til at lave større forbedringer fx køkkener, badeværelser eller andet. De beboere der får udført forbedringerne, betaler deres del af lånet tilbage over huslejen.

Det er ikke alle afdelinger, der har etableret muligheden for kollektivråderet. Du kan som oftest se om din afdeling har en godkendelse om kollektiv råderet på vores hjemmeside under din afdeling.

Hvis I ikke har, kan du foreslå det på næste afdelingsmøde.

Beboerappen FA09 Mit Hjem

Hvordan logger jeg ind?

På appen logges ind med samme brugernavn som på BeboerWeb. Derudover skal der anvendes en aktiveringskode, som du enten finder i det brev, vi har sendt til dig, eller på BeboerWeb.

Klik på dit navn i den blå bjælke og vælg derefter "Kontooplysninger". Her finder du din aktiveringskode ude i højre side under "FA09 Mit hjem". 

 

Appen kender ikke mit brugernavn - hvad gør jeg?

Har du selv ændret dit brugernavn på BeboerWeb, kan du prøve at logge ind på appen med dit oprindelige brugernavn til BeboerWeb. Kender du ikke dette, så kan du få det oplyst hos FA09 på tlf. 43 42 02 22.

Jeg vil gerne logge ind med fingeraftryk - hvordan gør jeg?

Hvis din telefon understøtter login med fingeraftryk, kan du slå funktionen til i appen ved at trykke på menupunktet "Profil" og vælge "Benyt fingeraftryk til at logge ind" nederst under "Indstillinger".

Min mobil er blevet stjålet - hvordan deaktiverer jeg appen på min telefon?

Log på BeboerWeb, tryk på dit navn i den blå bjælke og vælg "Kontooplysninger". Ude i højre side vælger du derefter "Deaktiver alle enheder".

Kan jeg bruge appen på min iPad eller tablet?

I første omgang er appen udviklet til mobil. Den kan godt bruges på en iPad/tablet, men fungerer bedst på mobil.

Hvorfor modtager jeg ikke de beskeder, som sendes ud via appen?

For at modtage beskeder i appen, skal telefonen være sat op til at vise notifikationer for appen. Du kan finde en vejledning til notifikationsindstillinger på iPhone her og på Android-telefoner her.

Jeg oplever en teknisk fejl i appen - hvor henvender jeg mig?

Send gerne en mail til fa09@fa09.dk med skærmbilleder af problemet. Husk at der ikke må skrives personfølsomme oplysninger i mailen.

Få indflydelse i din boligafdeling

Hvad er beboerdemokrati?

Beboerdemokratiet handler om, at folk, der bor sammen i en almen boligafdeling, har en stemme i at træffe beslutninger om fælles ting som husorden, aktiviteter, legepladser, rengøring, regler og andre ting, der påvirker dem alle. Det betyder, at beboerne har mulighed for at tale, lytte og være med til at bestemme, hvordan tingene fungerer i deres hjemmemiljø.

Beboerdemokratiet er dermed din mulighed for at få indflydelse på, hvad der sker i din boligafdeling og hvad afdelingens penge skal bruges til. Boligafdelingen holder afdelingsmøde én gang om året for alle beboere, hvor der tages beslutning om, hvad der skal ske i afdelingen det kommende år.

Hvad er et afdelingsmøde?

Det årlige afdelingsmødet er beboernes mulighed for at påvirke de beslutninger, der bliver truffet i din afdeling. Det er her, husleje og budget og godkendes, og afdelingsbestyrelsen vælges.

Du kan stille forslag om forbedringer eller nye aktiviteter i afdelingen, som de andre beboere skal stemme om ved mødet. Se mere under punktet: Jeg har et forslag til afdelingsmødet. Hvem skal jeg sende det til?

Der kan indkaldes til ekstraordinært afdelingsmøde, hvis der er store beslutninger, der skal stemmes om i afdelingen, der ikke kan vente til det ordinære afdelingsmøde.

Hvem må deltage på afdelingsmødet?

Du kan deltage på afdelingsmødet, hvis du er fyldt 18 år og har fast bopæl i afdelingen.

Dermed kan alle lejere i afdelingen deltage på afdelingsmødet, men det er ikke alle beboere, der har stemmeret. Se mere under punktet: Kan alle beboere stemme?

Kan alle beboere stemme ved afdelingsmødet?

Nej, det er ikke alle beboere, der har stemmeret ved afdelingsmødet. Man skal være mindst 18 år, og hver lejemål har 2 stemmer uanset, hvor mange beboere over 18 år, der bor i lejemålet.

Som fremlejer, der lejer sig ind hos en lejer – og altså ikke selv står på lejekontrakten, har du IKKE ret til at stemme.

Eksempel: Christian på 19 år lejer et værelse ud til sin kammerat, Hugo. Ved afdelingsmødet har Christian 2 stemmer, mens Hugo ikke har nogle stemmer.

Jeg kan ikke komme til afdelingsmødet – hvordan stemmer jeg?

Det er ikke muligt at stemme til afdelingsmødet, hvis du ikke er til stede. Det er ikke muligt at videregive en fuldmagt til at stemme.

Jeg har et forslag til afdelingsmødet - hvem skal jeg sende det til?

Forslag til afdelingsmødet udfyldes i dette forslagsskema og sendes til mailen forslag@fa09.dk

Forslaget skal være afsendt senest 2 uger før mødet. Det bliver offentliggjort (uden adresse) for afdelingens andre beboere senest 1 uge før det ordinære afdelingsmøde

Det er en rigtig god idé, at man som forslagsstiller er til stede på afdelingsmødet.

Jeg vil gerne være med i afdelingsbestyrelsen – hvad gør jeg?

Du kan stille op til afdelingsbestyrelsen ved at melde dig til selve afdelingsmødet. Ved afdelingsmødet vil der så være valg, hvor beboerne vælger, hvem de ønsker skal sidde i afdelingsbestyrelsen.

Hvordan kan jeg være med til at bestemme i min afdeling?

I alle almene boligafdelinger er der beboerdemokrati. Det betyder, at beboerne selv kan være med til at bestemme, hvad der skal ske i afdelingen. På de årlige afdelingsmøder får alle afdelingens beboerne mulighed for at stemme om forslag eller selv komme med forslag til forbedringer.
Det er også på afdelingsmødet, at afdelingens budgetter og renoveringsplaner fremlægges.

Alle afdelingens beboere er velkomne til afdelingsmødet.

Hvis du ønsker at få endnu mere indflydelse på din afdeling, kan du stille op til afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen vælges for 1 år ad gangen og valget foregår ved afdelingsmødet eller et ekstraordinært afdelingsmøde.

Øvrige lejeforhold og dokumenter

Hvor kan jeg finde min lejekontrakt?

Du kan altid se din lejekontrakt på din Beboerweb eller i din beboerapp FA09 Mit Hjem under ”Mine dokumenter”.

Skal jeg have en indboforsikring?

Det er ikke et krav, men FA09 opfordrer alle vores beboere til at tegne en indboforsikring. Forsikringen dækker dine ting i boligen, samt i kælder- eller loftrum i tilfælde af brand, indbrud m.m. 

Hvor finder jeg afdelingens husorden?

Afdelingens husorden og en række andre dokumenter er tilgængelig på afdelingens hjemmeside. Gå til din boligorganisations hjemmeside og klik på "Find min afdeling". Du kan også finde alle relevante dokumenter og breve vedrørende din bolig på BeboerWeb og i appen FA09 Mit Hjem.

Opsigelse og fraflytning

Hvordan opsiger jeg min bolig?

Ønsker du at fraflytte din bolig, skal du gøre det skriftligt til FA09. Du skal logge på BeboerWeb og klikke på ”Opsigelse” hvor du kan udfylde din opsigelse.

Bemærk, at der er opsigelsesfrist på din bolig. Du kan se, hvor lang opsigelsesfrist, der er på din lejekontrakt.
Du kan altid se din lejekontrakt på Beboerweb og i appen FA09 Mit Hjem under ”Mine dokumenter”. 

Inden fraflytning råder vi til, at du kontakter dit ejendomskontor, der kan fortælle, hvad du skal sørge for at ordne i boligen, inden den kan afleveres.


Bliver min bolig synet, når jeg flytter?

Når du har opsagt din bolig, bliver du indkaldt til fraflytningssyn af personalet på dit ejendomskontor. Sammen gennemgår I boligens stand. Dit lejemål skal være helt tømt for indbo ved fraflytningssynet.

Hvornår får jeg mit indskud tilbage?

Efter fraflytningssyn (som foretages af dig og personalet fra dit ejendomskontor) skal dit lejemål flytteafregnes. Det indbetalte indskud tilbagebetales, når lejemålet er blevet synet, og evt. fakturaer fra oprettelse af skader/slitage er fratrukket.

Jeg har spørgsmål til min flytteafregning. Hvem kontakter jeg?

Har du spørgsmål til din flytteafregning, kan du kontakte FA09 herom på telefon 43 42 02 22 hverdage ml. kl. 10.00 – 14.00. Evt. klager over flytteafregning skal sendes skriftligt på e-mail: fa09@fa09.dk

Har du spørgsmål til flytterapporten og evt. anførte oprettelser af skader/slitage skal du kontakte dit ejendomskontor.

Fleksible kriterier ved boligsøgning

Hvad er fleksible kriterier?

Fleksible kriterier er en række kriterier, der kan give visse grupper af boligsøgende fortrinsret til en bolig. Det er kommunerne, der kan indgå en speciel udlejningsaftale med en eller flere boligorganisationer, og denne udlejningsaftale vil så være anderledes end den almene lovgivning.

Bemærk at du skal kunne dokumentere, at du som boligsøgende kan benytte dig af et/flere fleksible kriterier.

Hvordan oplyser og retter jeg mine fleksible kriterier?

Når du skriver dig på venteliste til de forskellige boligtyper på AnsøgerWeb, vil du blive stillet nogle spørgsmål, som kan tildele dig fortrin ved et fleksibelt kriterie, hvis du søger disse boliger. Det kan fx være at du har et fast arbejde, er under uddannelse, skal skilles eller er senior.

Du er også velkommen til at kontakte FA09, så vi kan hjælpe dig med at se, om du søger boliger, hvor der er fleksibel udlejning, og om du er tildelt det/de korrekte kriterier. Kontakt FA09’s kundeservice på e-mail: fa09@fa09.dk eller på telefon 43 42 02 22 hver mandag – fredag ml. kl. 10.00 – 14.00.

Jeg bor alene og opfylder kriteriet ’Arbejde og uddannelse (en i husstanden)’. Kan jeg sige ja til kriteriet ’Arbejde og uddannelse (alle i husstanden)’?

Ja, idet du ved tildeling af lejemålet er alene i husstanden, kan du svare ja til dette. Bemærk, at du skal kunne dokumentere, at du som boligsøgende kan benytte dig af et/flere fleksible kriterier.

Jeg er selvstændig erhvervsdrivende/konsulent. Kan jeg sige ’Ja’ til nogen fleksible kriterier om at være i arbejde?

Som selvstændig erhvervsdrivendende vil du kunne søge med det fleksible kriterie ”Arbejde”. Dog fortsat under hensyntagen til den enkelte fleksible aftale i de enkelte boligorganisationer.

Bemærk at du skal kunne dokumentere, at du som boligsøgende kan benytte dig af et/flere fleksible kriterier.

Kan jeg få en bolig, hvis jeg ikke opfylder nogen kriterier?

Opfylder du ikke kriterierne for fleksibel udlejning, kan du søge på den almindelige venteliste. Det er ikke alle boliger, som tildeles på baggrund af fleksibelt kriterier, og det er ikke alle boligorganisationer /afdelinger, som har lavet en aftale med hjemkommunen om fleksibel udlejning.