Om FA09

FA09 er en almen boligorganisationsadministration stiftet af fem almene boligorganisationer i 2009. Vi administrerer ca. 12.000 lejemål fordelt på en række boligorganisationer, kollegier, selvejende institutioner og kommunale botilbud - primært i Storkøbenhavn. Boligorganisationernes størrelse ligger på mellem 100 og 4.400 lejemål.

Vores mål er gennem samarbejde og erfaringsudveksling at skabe et fundament, der sikrer den enkelte boligorganisations selvstændighed, samtidig med at der skabes udvikling til et fair administrationsbidrag. FA09 skal opleves som den understøttende administrationsorganisation, der får den enkelte boligorganisation til at være så velfungerende og attraktiv som mulig.

FA09's øverste politiske ledelse består af et repræsentantskab. Dette består af ét bestyrelsesmedlem og én repræsentant fra hver af medlemsorganisationernes organisationsbestyrelser. I både repræsentantskabet og bestyrelsen har alle én stemme uanset den enkelte medlemsorganisations størrelse.

Fordele ved indmeldelse i FA09

FA09 er en 100% non-profit organisation. Det vil sige, at administrationshonoraret fra medlemsorganisationerne skal balancere med de udgifter, der er i administrationen. Hvis der er overskud i FA09's regnskab, bliver dette betalt tilbage til medlemmerne krone for krone.

Et medlemskab af FA09 koster kr. 50,00 pr. lejemål, som tilbagebetales ved udtræden. Der er ingen binding og aftalen kan altid opsiges med et års varsel til et regnskabsårs udløb.

 

 

Strategi 2025

Bæredygtig udvikling

FA09s ledelse har i samarbejde med bestyrelsen udarbejdet Strategi og målsætningsprogram 2025, der angiver de overordnede rammer og retning for FA09s videre udvikling.

Med en ny strategi bygger vi videre på Strategi 2020, hvor det primære fokus var rettet mod at styrke kerneopgaverne og opbygge et solidt fundament. FA09 har en solid kerneforretning, og vi ønsker nu i højere grad at være en aktiv medspiller i den bæredygtige udvikling.

Mission

Sammen skaber vi gode hjem.

Vores mission handler om, hvordan vi i fællesskab med vores medlemmer arbejder for beboernes interesser. Med stærke værdier og tætte relationer til vores medlemmer, bidrager vi til vores fælles formål og målsætninger og sikrer et godt hjem, som alle har råd til.

Vi vil sammen med vores samarbejdspartnere løse vores kerneopgave med at administrere, servicere og rådgive vores medlemmer og bidrage til en positiv udvikling af den almene boligsektor.

Vi vil sikre, at vores medlemmer får mulighed for at indfri deres egne mål og visioner.  

 

Vision

Bæredygtig vækst og udvikling - tryghed, fællesskab og selvstændighed.

Vores vision handler om, hvordan vi sammen med vores medlemmer vil forvalte vores ansvar, så det balancerer sammenhængen mellem beboernes nuværende ønsker og behov – og de fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov.

Vi skal udnytte styrken i vores fællesskab og gennem innovativ tænkning og en bæredygtig vækst og udvikling sikre vores medlemmer og den almene sektors fremtid til glæde for den enkelte beboer, (velfærds)samfundet og vores fælles fremtid.

Vi vil indgå i stærke partnerskaber og være det naturlige valg for mindre og mellemstore boligorganisationer på Sjælland.

Formål og værdier

Formål

FA09's overordnede formål er at understøtte boligorganisationerne i at stille passende boliger til rådighed for alle til en rimelig husleje.

FA09's kerneaktiviteter er at forestå opførelse af boliger, adminis­tration, vedligeholdelse og modernisering af støttet boligbyggeri i overensstemmelse med reglerne i lov om almene boliger m.v.

 

Værdier - tryghed, fællesskab og selvstændighed

FA09's identitet afspejles i vores værdier. Boligorganisationerne skal sikres egen kultur og selvstændighed i administrationsselskabet. Et fællesskab med andre giver tryghed for den enkelte boligorganisation ved et solidt økonomisk fundament og en professionel administration, der sikrer en høj kvalitet i opgavevaretagelsen.

 

FA09's værdisæt

Medarbejderne og ledelsen i FA09 har sammen udarbejdet et værdisæt, der med udgangspunkt i værdierne tryghed, fællesskab og selvstændighed karakteriserer FA09s adfærd og kultur på arbejdspladsen. 

 

Professionel

  • Vi er effektive og leverer høj kvalitet med brug af de rette faglige kompetencer.
  • Vi overleverer relevant information til rette modtager.
  • Vi er ordentlige og tager et samfundsmæssigt ansvar.

 

Service

  • Vi er imødekommende, tilgængelige og engagerede.
  • Vi møder alle med rummelighed og god service.
  • Vi målretter vores kommunikation for at sikre en god forståelse.

 

Tilpasning

  • Vi gør os umage for at tilgodese medlemmernes selvstændighed.
  • Vi passer på vores organisation ved at forandre og udvikle den.
  • Vi skaber værdi på lang sigt ved at indtænke bæredygtighed i vores opgaveløsning.

 

Fællesskab

  • Vi tager ansvar for fællesskabet og hinanden.
  • Vi bidrager alle til en sjov og positiv hverdag.
  • Vi samarbejder og sikrer sparring - også på tværs.

 

Job i FA09 eller i en af boligorganisationerne?

Vi har løbende ledige stillinger inden for forskellige fagområder, så kig med her på siden under "Job i FA09".

Har du lyst til at blive en del af FA09 og medlemsorganisationerne, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Vi er ca. 150 medarbejdere i administrationen og boligorganisationerne. I alt servicerer vi lidt over 11.000 lejemål – primært beliggende i Storkøbenhavn. Vi arbejder hver dag for at skabe gode hjem for vores beboere. 

 

Find vej til FA09

Der er gode forbindelser til FA09, som ligger lige ved siden af Glostrup Station. 

Vi har åbent for personlig og telefonisk betjening alle hverdage mellem kl. 10 og 14. Vores telefonnummer er 43 42 02 22.

Du kan også fange os på mail på fa09@fa09.dk

 

Spørgsmål & svar

Nedenfor har vi samlet de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Hvordan skriver jeg mig på ventelisten?

Du kan skrive dig på ventelisten på: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Find-bolig

Du kan både skrive dig på venteliste som aktiv boligsøgende og som passiv boligsøgende.
For at blive opskrevet på venteliste til en almen bolig skal du jf. gældende lovgivning være fyldt 15 år. Forældre kan derfor skrive sine børn på venteliste fra den dag, barnet fylder 15 år.

Ventelistenumre er personlige, og kan derfor som udgangspunkt ikke overdrages til andre heller ikke familiemedlemmer. I tilfælde af dødsfald kan ventelistenummeret dog overdrages til ægtefællen.
 
Aktiv boligsøgende - FIND BOLIG:
Søg efter boliger på kortet eller ved at udfylde søgefelterne i venstre side. Alternativt kan du bruge "Udvidet søgning", hvor du kan vælge yderligere søgekriterier. Du kan vælge at få vist boligerne som enten kort- eller listevisning.

Klik på de blå markeringer på kortet for at se de forskellige boligtyper i afdelingen. På ’Se boliggruppen’ kan du læse mere information om afdelingen samt estimerede ventetider på de enkelte boligtyper.  De boliger, som du ønsker at blive skrevet op til, lægger du i indkøbskurven.

Du kan skrive dig op til lige så mange forskellige boliger, som du ønsker. Bemærk dog, at priserne varierer mellem de forskellige boligorganisationer. På fanen ”Køb ventelistenummer” kan du se de forskellige organisationer samt priser.

Passiv boligsøgende – KØB VENTELISTENUMMER:
Du kan også vælge ”Køb ventelistenummer”. Her kan du købe ventelistenummer til den fælles opskrivning eller de enkeltstående boligorganisationer.

Passive ventelistenumre bruges, hvis du fx ønsker at skrive dig selv eller dine børn op i en boligorganisation. Det kan være en god investering, da der er mange års venteliste til mange af vores boliger.
OBS:
Jf. gældende lovgivning skal barnet være fyldt 15 år før, det er muligt at blive skrevet på venteliste.

Hvad koster det at blive skrevet på venteliste?

FA09 har etableret en fælles opskrivning, der giver adgang til at søge ca. 5.500 boliger på samme ventelistenummer.

Følgende boligorganisationer har lavet aftale om en fælles opskrivning:

  •           Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB)
  •           Brøndbyernes Andelsboligforening (BAB)
  •           Boligselskabet HJEM
  •           HvidovreBo
  •           FSB Gladsaxe

Prisen for et ventelistenummer til den fælles opskrivning er kr. 325,00 pr. år. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Følgende boligorganisationer har deres egen separate opskrivning:

  •           Lægeforeningens Boliger
  •           Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA)
  •           Boligselskabet Taarbækhøj
  •           Nygårdsparken

Prisen for et ventelistenummer til de separate boligorganisationer er kr. 175,00 pr. år pr. boligorganisation. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

 
Du kan skrive dig op til alle de boligorganisationer inkl. den fælles opskrivning, som du ønsker.

Du kan betale dit ventelistegebyr med Dankort, VISA Dankort, Mastercard eller MobilePay.

Kan jeg skrive mig op i flere boligorganisationer?

Du kan skrive dig op til alle de boligorganisationer inkl. den fælles opskrivning, som du ønsker.

 
FA09 har en fælles opskrivning for følgende boligorganisationer:

  • Postfunktionærernes Andels-Boligforening (PAB)
  • Brøndbyernes Andelsboligforening (BAB)
  • Boligselskabet HJEM
  • HvidovreBo
  • FSB Gladsaxe

Prisen for et ventelistenummer til den fælles opskrivning er kr. 325,00 pr. år. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Følgende boligorganisationer har deres egen separate opskrivning:

  • Lægeforeningens Boliger
  • Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA)
  • Boligselskabet Taarbækhøj
  • Nygårdsparken

Pris kr. 175,00 pr. boligorganisation. Der gives kr. 25,00 i rabat ved digital kommunikation.

Hvordan kan jeg se, hvilket nummer jeg er på ventelisten?

Log dig på ventelistesystemet her: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa 
På fanen "Min side” under ”Boligønsker” kan du ud for hver boliggruppe se din ventelisteplacering på den pågældende bolig.


Du skal være registreret som aktiv boligsøgende for at kunne se din placering på ventelisten.
Ud for ventelistenummeret til de pågældende boliger kan du vælge, om du vil være aktiv boligsøgende eller sætte dit ventelistenummer på bero.

Hvad er en ekstern og intern venteliste?

Ekstern venteliste:

Når du skriver dig på venteliste til en boligorganisation, hvor du ikke i forvejen er bosat i egen bolig (dvs. hvor dit navn er på lejekontrakten), bliver du skrevet op på den eksterne venteliste.

Intern venteliste:

Når bliver lejer hos os, har du mulighed for at blive skrevet op på den interne venteliste til de andre boliger i samme boligorganisation. 

Hvis du tildeles en ny bolig via den interne venteliste, er det et krav, at du opsiger din nuværende bolig. Det er således ikke muligt at leje to boliger i samme boligorganisation samtidig. 
Du skal dog være opmærksom på den enkelte boligorganisationens karensperiode (krav om boperiode i nuværende bolig), før du kan blive aktiv på den interne venteliste.

En opskrivning på den interne ventelisteliste følger boligen. Det er udelukkende den, der står på lejekontrakten, som kan gøre brug af fortrinsretten fra den interne venteliste. 
Børn af husstanden m.fl. kan dermed kun blive opskrevet på ekstern venteliste.

Kan jeg sætte mit ventelistenummer i bero?

Du kan stille dit ventelistenummer i bero, hvis du i en periode ikke ønsker at modtage tilbud om ledige boliger.

Log dig på ventelistesystemet her: https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Log-paa

På "Min side" vælger du "Boligønsker”. Ud for hvert ventelistenummer kan du vælge "Sæt i bero" eller "Sæt aktiv".

Du optjener stadig anciennitet på dit ventelistenummer, hvis du har sat det i bero.

Kan jeg skrive mine børn/andre op til en bolig?

Du kan godt skrive dine børn/andre op på venteliste. Vær opmærksom på vedkommende, der skal skrives op, skal være minimum 15 år. 

Køb ventelistenummer på https://unikweb.fa09.dk/Ansoger/Kob-ventelistenummer 

Må jeg leje min lejlighed eller et værelse ud?

A) Hvis du selv bor i boligen: Du har mulighed for del-fremleje af op til halvdelen af din bolig. Hvis du ønsker at del-fremleje dele af din bolig, skal du udfylde og indsende skemaet "Fremleje enkeltværelse", som findes på FA09's hjemmeside under Blanketter

Vedkommende som lejer sig ind hos dig, kan aldrig overtage din bolig. Hvis du flytter, skal vedkommende derfor også flytte.

B) Hvis du ikke selv skal bo i boligen: Hvis du kan dokumentere midlertidigt fravær fra din bolig (fx arbejde eller studie i udlandet), kan du fremleje din bolig i op til max to år.
Hvis du ønsker at fremleje din bolig, skal udfylde og indsende skemaet "Fremleje", som findes på FA09's hjemmeside under Blanketter. Du skal også fremvise godkendt dokumentation for årsagen til det midlertidige fravær. 

C) Du må ikke udleje din lejlighed via Airbnb eller andre udlejningstjenester. 

Vigtigt: Såfremt der fremlejes/del-fremlejes uden godkendelse eller udlejes ulovligt via andre udlejningstjenester, kan dette have alvorlige konsekvenser for lejeforholdet og dig som lejer.

Hvem skal jeg kontakte, hvis noget går i stykker i min lejlighed?

Hvis dit toilet, køleskab eller andet går i stykker, kan du med fordel melde skaden via din beboerapp FA09 Mit Hjem, hvis din boligorganisation er tilmeldt den. Er din boligorganisation ikke tilmeldt beboerappen, skal du kontakte dit ejendomskontor på mail, telefon eller ved fysisk fremmøde.

Må jeg selv lave om eller male i min lejlighed?

Ja, du må gerne male og delvis ændre din bolig, så den passer bedre til dine behov, men du skal sørge for at have en skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor. Du betaler selv for ændringerne. Arbejdet skal være udført håndværksmæssigt korrekt og skal godkendes af ejendomskontoret. Vær opmærksom på, at der i vedligeholdelsesreglementet kan være særlige krav om malingtype osv.

Vigtigt: Det er vigtigt, at du har fået skriftlig tilladelse til at udføre ændringerne fra dit ejendomskontor, inden du går i gang, eller begynder at tale med håndværkere. Dit ejendomskontor vil også kunne afklare, om ændringerne vil kunne godtgøres, når du fraflytter.